Fjordland sætter fokus på lokal landbrugsrådgivning

Fjordland er det nye navn, som tusindvis af kunder og medlemmer skal vænne sig til, efter fusionen af Landboforeningen Limfjord, Lemvigegnens Landboforening og LandboThy. Med sammenlægningen af de tre foreninger pr. 1. januar 2021, er Fjordland nu Danmarks største landboforening, som tilbyder specialiseret rådgivning, til mere end 1700 medlemmer og 6000 kunder. Herudover har foreningen 215 medarbejdere.

Fjordland er et hus med mange funktioner, men først og fremmest handler det om at tjene foreningens medlemmer bedst muligt. Og hvordan gør man så det? Jo, man sørger naturligvis for rådgivning i topklasse, ligesom man fungerer som medlemmernes politiske talerør. I disse år tales der meget om landbruget – både på Christiansborg og rundt på de danske marker.

Hvordan ser fremtiden ud, hvad bliver mulighederne, og hvilke nye love og regler skal landbruget rette sig efter? Hos Fjordland tager man hånd om udfordringerne, og sikrer relevant hjælp, støtte og rådgivning til regionens landmænd.

Skive, Thisted og Lemvig

Trods sammenlægningen vil Fjordland fortsat have afdelinger i Skive, Thisted og Lemvig. Den lokale forankring er nemlig vigtig for den nye forening, da den skaber tryghed og kontinuitet. Selvom mange af foreningens opgaver sagtens kan klares på afstand (over computeren eller telefonen), så sikrer det lokale aspekt og foreningens mindre afdelinger for en personlig rådgivning i øjenhøjde.

Og apropos rådgivning, så foregår en del af Fjordlands landbrugsrådgivning naturligvis i marken hos foreningens medlemmer.

Markbesøg giver inspiration

Markbesøg er en vigtig del af Fjordlands opgaver. Foreningen råder over et stort korps af dygtige konsulenter, som jævnligt kommer ud og får jord under neglene. Det er netop ude i marken, de vigtigste beslutninger skal træffes, og derfor anbefales det, at landmanden får ét eller flere markbesøg i vækstsæsonen.

Markbesøget sikrer nemlig et bedre beslutningsgrundlag, ligesom landmanden får et overblik over, hvornår der skal sprøjtes med hvad og hvor meget. Senere på sæsonen kan der drøftes sædskifte, sortsvalg, og eventuelt sprøjteplan for efteråret. Herudover kan man også kigge på mulighederne for at dyrke helt andre afgrøder og optimere driften.

Præcisionslandbrug giver resultater på bundlinjen

Præcisionslandbrug handler om at inddrage den nyeste teknologi, så du kan få mest muligt du af din ressourcer. De fleste landmænd fortrækker naturligvis at arbejde i marken eller i stalden frem for ved computeren, men præcisionslandbrug kan både gøre arbejdet lettere, skabe bedre økonomi og et hjælpe miljøet.

Ved at benytte den ideelle mængde udsæd og gødning sparer du penge på ressourcerne, men du gør også en god gerning for miljøet. Præcisionslandbrug er kort sagt en vigtig nøgle til økonomien i planteavlen. Der er mange faktorer som har med præcisionslandbrug at gøre; alt fra GPS og faste kørespor til vækstregulering, gødskning og udsæd, men præcision kan have flere niveauer, og handler også om at tage hensyn til variationer og vækstbetingelser på markniveau.

Præcisionslandbrug handler altså om viden, og ikke mindst hvordan man omsætter denne viden til smarte arbejdsgange i hverdagen. Vil du gerne vide mere om præcisionslandbrug og om hvordan du selv kan komme i gang, kan du med fordel tage en snak med konsulenterne hos Fjordland.

Without: Opskriften på den smukke og sunde hud

Har du styr på hvilke stoffer der er i den hudpleje, hårpleje og makeup, du bruger? Maria-Louise Thrane Jensen har gjort det til din mission at sælge naturlige skønhedsprodukter i webshoppen Without.dk. Her finder du alle former for cremer til ansigtet og kroppen, makeup, parfume og forskellige produkter til den perfekte hårpleje. Du kan således trygt tilføje varer til indkøbskurven uden at skulle bekymre dig skjulte overraskelser.

En tendens i samfundet

Gennem de seneste år har interessen for den sunde livsstil været i kraftig vækst. Vi vil vide hvad vi putter i munden, og på vores tur rundt i supermarkedet, får emballagen ofte en hurtig gennemlæsning. Det handler ikke blot om den bedste kvalitet, for vi vil også gerne passe på os selv og vores omgivelser. Vi er kort sagt blevet kritiske forbrugere, der ikke køber hvad som helst.

En lignende tendens finder man også, når snakken falder på skønhedsprodukter. Vi jagter nemlig være sundhed for hele kroppen, og vi vil således gå langt for at undgå skadelige og allergifremkaldende stoffer. Det kan dog være lidt af en udfordring at gennemskue varedeklarationerne på skønhedsprodukterne, som ikke altid er lige så udførlig og letforståelig som den er på fødevarer.

Interessen for de naturlige valg

Det er ingen hemmelighed, at Maria-Louise har en stor passion for hudpleje, hårpleje og makeup, og hun brænder ligeledes for at vejlede sine mange loyale kunder. Gennem årene er mange forskellige skønhedsprodukter og brands blevet afprøvet derhjemme i forsøget på at besvare nogle af de klassiske spørgsmål:

Hvilken hudtype har jeg og hvordan plejer jeg den bedst? Skal man bruge serum hver dag? Og hvad gør de forskellige ingredienser ved min hud?

Sidstnævnte satte for alvor gang i Maria-Louises interesse, for mens produkternes positive effekter ikke kunne fremhæves nok i både reklamer og på emballage, så var det straks en anden sag, når det gjaldt de negative effekter, nemlig de skadelige ingredienser som findes i uforholdsmæssigt mange skønhedsprodukter.

Råd og vejledning: Maria-Louises store passion for hudpleje, hårpleje og makeup kommer kunderne til gode

Et univers uden skadelige ingredienser

Efterhånden som Maria-Louise fik øjnene op for de mange skadelige stoffer, der kunne findes i helt almindelige produkter som hårshampoo, solcreme og parfume, måtte hun også indse, at det krævede en god portion research at finde frem til de naturlige produkter. De produkter, som hun kunne være tryg ved at bruge.

Der manglede simpelthen et online univers, hvor kunderne kunne være sikre på at produkterne ikke indeholdt skadelige ingredienser. Produkter med ingredienser fra naturen. Det måtte der bestemt være et marked for, og idéen til Without.dk var således sat på skinner. Derfor kan du i dag købe produkter som Innersense shampoo og hårprodukter og Coola solcreme hos Without.dk.

Der er hjælp at hente

Udover at sælge produkter i webshoppen, er Maria-Louise Thrane Jensen også aktiv på sin blog og på Instagram. Den personlige vinkel spiller nemlig også en væsentlig rolle i den moderne internethandel. På både blog og Instagram deler Maria-Louise ud af sin viden og erfaringer, og hjælper dig i jagten på den perfekte hud, med den smukke glød. Har du brug for vejledning eller et godt råd, er du altid velkommen her.

Skønhed handler dog ikke udelukkende om det ydre, for begrebet ’Inner Beauty’ er også i kraftig vækst. Hvilke skønhedsprodukter skal der til for at booste din hud inde fra? På Whitout.dk er Maria-Louises tanke, at der fremover skal fokuseres endnu mere på denne – måske oversete – side af skønhedsprodukter.

DS Energy: Økonomi og bæredygtighed går hånd i hånd

Drømmer du om at nedbringe energiforbruget i din virksomhed? Elektricitet, vand, varme og gas –ressourcer som disse skal der bruges mange af, når drift og produktion skal holdes kørende hver eneste dag. Når først virksomhedens maskiner kører, er der ikke altid overblik over forbruget, og der kan potentielt være mange penge at spare hvis du kunne få det fornødne overblik.

Ved at monitorere og analysere disse data, kan du også hurtigt opdage, hvis der opstår udsving i forbruget. Uventede udsving kunne tyde på, at noget på anlægget ikke fungerer som det skal. Der er altså flere fordele ved at have styr på energien, og til dette formål kan du f.eks. benytte den nyeste software fra DS Energy.

Få styr på virksomhedens forbrug

DS Energy i Bjerringbro laver softwareløsninger som kan afdække energiforbruget hos en lang række forskellige virksomheder. Produktet kaldes et Energy Management System – et effektivt værktøj når det gælder energiledelse. Energiledelse gælder om at bruge energien bedre, og for at det kan lade sig gøre, kræver det en systematisk indsamling af data.

”Hvad er egentlig jeres forbrug på el, gas, varme og vand i hal 2? Hvad koster jeres trykluftsforbrug, når produktionen holder stille? Hvor meget energi bruger I på ventilationsanlæg? Hvor meget demineraliseret vand bruges per enhed?”

Det er spørgsmål som disse, medarbejderne hos DS Energy gerne vil hjælpe med at besvare, for forenden af svaret ligger gemmer der sig nemlig gode muligheder for at nedbringe virksomhedens forbrug.

Nye tider giver nye muligheder

Energiledelse har længe været et buzzword hos de største spillere på markedet, hvor selv små ændringer i forbruget kunne resultere i store afkast, men det er ikke længere de store virksomheder, som har monopol på de smarte metoder.

”For få år siden var opsætning af målepunkter og indsamling af data baseret på træk af metervis af kabel og uendelige installationstimer – kombineret med dyrt udstyr og komplekst software. Og så kostede det kassen. Det har vi lavet om på”,

Sådan lyder det fra DS Energy. Her indsamles data trådløst, og sendes krypteret direkte op i skyen. Herefter har du adgang til alle relevante data online.

Få den grønne omstilling på dagsordenen

Softwareløsningerne fra DS Energy passer perfekt sammen med tendenserne i samfundet, hvor det handler om bæredygtighed og grøn omstilling. Mens der uden tvivl kan være god PR-værdi i den grønne omstilling, skal initiativerne også give sorte tal på bundlinjen. Det skal kort sagt være en god forretning. Hos DS Energy kender de alt til de kritiske spørgsmål.

”Kan det egentlig betale sig? Er det der grøn omstilling ikke bare noget feel-good, der ikke har positiv indvirkning på driften”

Sådan lyder en af de klassiske indvendinger, som medarbejderne bliver mødt med hos DS Energy. Svaret kommer dog prompte:

”Vi har hjulpet til helt konkrete besparelser ved bedre drift, færre fejl, eliminering af spild hos nogle af de største og dygtigste produktionsvirksomheder i dansk industri”

Opdag fejl og nedbrud i tide

Et energiledelsessystem kan tjene mange formål, og passer fremragende i virksomheders overordnede indsats, hvor man ønsker at forstå forbruget, og bruge færre ressourcer hvor det kan lade sig gøre. God energiledelse handler imidlertid også om at opdage fejl og nedbrud i tide.

Ved at etablere måleenheder på virksomhedens enkelte maskiner og driftsanlæg, bliver det muligt at kontrollere maskinerne for udsving. Man kan tilmed tilføje en alarm, som aktiveres, hvis forbruget pludselig ændrer sig.

Fra 20 til 4 liter

En af de glade kunder hos DS Energy fik monteret måleudstyr på en vaskemaskine. Målingerne afslørede at maskinen brugte 20 liter demineraliseret vand pr. emne, men ifølge driftspersonalet var dette tal alt for højt. Efter at have tjekke maskinens vitale dele fik man rettet ventil- og pumpeindstillingerne, så forbruget kunne bringes ned på 4 liter pr. emne – et fald på 80 procent.

Hos DS Energy har man oplevet masser af den slags historier, og samlingen af glade kunder vokser således stødt. Du kan læse mere om Energy Management-systemet hos DS Energy her.

Velkommen til Danmarks nye virksomhedsdatabase

Har du besøgt Find-Virksomhed.dk? Danmarks nye virksomhedsdatabase byder på en lang række smarte og praktiske funktioner, som kan gøre din hverdag nemmere.

Hjemmesiden er både henvendt til private og erhvervsdrivende, og giver dig mulighed for at finde virksomhedsprofiler med kontaktinformationer og regnskaber ligesom du kan tjekke ejerforhold og lave listeudtræk.

Alle funktionerne på Find-Virksomhed.dk er ganske gratis og oplysningerne er altid opdateret og synkroniseret med CVR-registret.

Find virksomheder i dit lokalområde og bliv selv fundet

Som privatperson er Find-Virksomhed.dk et oplagt sted at starte, hvis du gerne vil finde en virksomhed i dit lokalområde. Databasen rummer samtlige virksomheder i Danmark, og søgefunktionen giver dig mulighed for at søge efter navn, branche og geografi. Leder du f.eks. efter en håndværker i din hjemby, finder du hurtigt en lokal tømrer, murer eller elektriker på Find-Virksomhed.dk.

Som erhvervsdrivende har du også mulighed for at blive fundet på Find-Virksomhed.dk. Da alle landets virksomheder kan søges frem på hjemmesiden, vil din virksomhed naturligvis dukke op blandt søgeresultaterne. Ønsker du at skabe ekstra opmærksomhed omkring din virksomhed kan det gøres med en annonce.

Annoncer i søgeresultaterne sørger for at din virksomhed skiller dig ud fra mængden, når kunderne skal vælge hvem de vil kontakte.

Mere end en digital telefonbog

Umiddelbart kunne Find-Virksomhed.dk måske lyde som en digital telefonbog, hvor du kan finde kontaktoplysninger på virksomheder, men hjemmesiden er meget mere end dét.

Foruden de klassiske informationer kan du nemlig også finde regnskaber, tjekke virksomhedernes ejerforhold og lave listeudtræk. Find-Virksomhed.dk fungerer således som et nyttigt værktøj, hvis du gerne vil have større indsigt i det aktuelle marked.

I databasen kan du bl.a. se hvordan dine konkurrenter klarer sig, holde øje med nye virksomheder i dit lokalområde og tjekke ejerkredsen bag dem. Listeudtrækket kan desuden benyttes til at skabe specialtilpassede virksomhedslister – et oplagt redskab for sælgere.

Med få enkle klik kan du få en udførlig liste fuld af potentielle kunder. Listen kan f.eks. tage udgangspunkt i specifikke brancher, i virksomhedsstørrelse eller i geografi.

Et strategisk værktøj for virksomhedsejere

De mange smarte funktioner på Find-Virksomhed.dk er oplagt for dig, der driver en virksomhed. Som virksomhedsejer kan du nemlig anvende databasen som et strategiske værktøj, og systematisk overvåge interessante virksomheder i hele Danmark.

Først og fremmest kan du bruge databasen til at finde potentielle kunder. Med din indsigt i virksomhedens aktuelle situation står du bedre rustet til at tilrettelægge dit opsøgende salg.

Du bør naturligvis også tjekke dine nærmeste konkurrenter, så du kan blive klogere på din egen branche. Klarer alle konkurrenterne sig bedre end dig, så bør du overveje at ændre driften af din virksomhed.

Undgå dårlige oplevelser

Når det kommer til samarbejdspartnere og leverandører er det naturligvis også belejligt at kende deres økonomiske situation, inden du indgår bindende aftaler. Står du med et konkret tilbud på hånden, kan det altså være en god idé at undersøge virksomhedens økonomi og ejerforhold.

Når det gælder ejerforhold, er det også interessant at holde øje med, om ejerne har konkurser i bagagen.

Som du nok kan fornemme, så byder Find-Virksomhed.dk på en lang række spændende muligheder for erhvervsdrivende. Besøg hjemmesiden og udnyt mulighederne med det samme.

MB Byg vil være din lokale tømrer i Viborg

Der er fuld fart på byggeriet – både hos tømrermester Morten Busk fra Viborg og hos tømrerfirmaer i resten af landet.

ERHVERVSLIV | Der bliver lavet alt fra solbeskinnede træterrasser og nybyggeri til energioptimering med efterisolering og udskiftning af vinduer og døre. Hos Morten Busks tømrerfirma, MB Byg, kan alle opgaver løses – store som små.

Brug en lokal tømrer

MB Byg har eksisteret siden 2009, hvor Morten Busk sprang ud som selvstændig. I starten var tømrerfirmaet en slags hobbyprojekt ved siden af det faste arbejde som tømrersvend, men fra 2012 har MB Byg været en fuldtidsbeskæftigelse, som med tiden er vokset til en virksomhed med mange ansatte.

Oprindeligt havde tømrerfirmaet adresse i Hobro, men i dag foregår aktiviteterne med udgangspunkt i domkirkebyen Viborg, og det er også her, Morten Busk gerne finder sine kunde. Ordrebogen er dog også fuld af projekter i andre jyske byer.

Der er mange fordele ved at benytte en tømrer fra lokalområdet. Ønsker du f.eks. et uforpligtende tilbud på en opgave, kan din lokale tømrermester hurtigt kigge forbi.

Du slipper også for at skulle betale kørepenge, og skulle der være brug for at tilknytte andre håndværkere til projektet – murer eller elektrikere – så har din lokale tømrer naturligvis et godt netværk i området. Søger du et tømrerfirma fra Viborg, kan du altså med fordel kontakte MB Byg.

Energioptimering er det nye sort

Hos MB Byg klares tømreropgaver af enhver slags, hvilket er med til at skabe en spændende og varieret hverdag for alle medarbejdere hos MB Byg. Morten Busk og co. kan således både hjælpe dig med større projekter som renovering, tilbygning og nybyggeri, men også med de mindre opgaver i hjemmet som f.eks. opstilling af et nyt køkken.

En af kerneopgaverne hos MB Byg er energioptimering. Energioptimering af din bolig kan spare dig for mange dyre varmeregninger, og det er således en populær opgave, som tilvælges i mange midtjyske husstande. Har du en ældre bolig, er der med garanti penge at spare ved at efterisolere vægge og lofter.

Skal din bolig energioptimeres?

Hos MB Byg handler energioptimering bl.a. om loftisolering. Til denne opgaver benyttes Knauf Supafil, som er et effektivt glasuldgranulat. Granulatet fordeles jævnt og fylder eventuelle huller i den eksisterende isolering. Med ekstra isolering af dit loft vil du kunne se frem til en reducering af varmeforbruget på 15-20%, ligesom du også opnår et varmere hus, da varmen vil fordeles bedre.

En anden kilde til bedre energiudnyttelse er at skifte dine gamle vinduer og døre. Kan dine nuværende vinduer ikke holde varmen inde og kulden ude, er det tid til at få dem skiftet. MB Byg kan skifte dine nedslidte vinduer ud med nye og energibesparende vinduer og det samme gælder naturligvis dørene i dit hjem.

For Morten Busk starter en god tømreropgave med en god dialog. Det handler om at møde kunden i øjenhøjde og sammen finde ud af, hvordan projektet skal løses, og naturligvis hvad det skal koste. Det er vigtigt at respektere kundens ønsker og samtidig give relevant og professionel sparring. Begge dele er fast inventar hos MB Byg.

Opkøb af Krogsøe El skal styrke Raaby & Rosendals tilstedeværelse i Randers og Mariager

Hos elinstallationsvirksomheden Raaby & Rosendal, har man de seneste år oplevet positiv fremgang i en sådan grad, at der nu er blevet plads til en naturlig udvidelse af firmaet.

ERHVERVSLIV | Raaby & Rosendal, der har deres daglige gang i Aarhus, Silkeborg og Randers har opkøbt Krogsøe El, en lokal elinstallatør i Randers og Mariager området.

Opkøbet kommer af et naturligt behov for at udvide virksomheden, og et ønske om at styrke tilstedeværelsen i netop Randers og Mariager. Direktør for Raaby og Rosendal, Bjarne Andersen, uddyber beslutningen nærmere: ”Vi har egentlig gået og snakket løst om muligheden for at udvide forretningen gennem opkøb i noget tid. At det så ender med at blive Krogsøe El, er ikke en tilfældighed. Beliggenheden, historien og ikke mindst det gode samarbejde vi har haft med Krogsøe El gennem det sidste års tid, gjorde at valget var oplagt.

”Alting i elting”

Det er 18 år siden, at Christian Jensen etablerede CC-Cars i Ans, som siden har udviklet sig til at blive ikke bare Skandinaviens største forhandler af klassiske biler, men også en betydelig spiller på det europæiske marked. Men nu har stifteren valgt at træde et skridt tilbage.

Sådan lød sloganet tilbage i 1986 da Per Bach slog dørene op for ”Per’s El-service”. Et slogan der ret hurtigt blev kendt i lokalområdet. Virksomheden voksede og havde sin gang i og omkring Mariager Fjords kommune i 28 år, indtil Per Bach ønskede at træde tilbage.

I 2014 overtog Krogsøe El og har siden håndhævet Per Bach’s vision om høj service og kvalitetsbevidsthed, hvilket understreges ved det faktum at sloganet stadig lyder.

I dag har Krogsøes El sin daglige gang i, primært Randers og Mariager, men også ind over det midtjyske.

Det perfekte match

Raaby & Rosendal har base nær Silkeborg og Aarhus og har siden 2017 udvidet kundekredsen og dermed også virksomhedens størrelse. Virksomheden specialiserer sig i el entreprise, service, solceller og varmepumper.

At tingene skal laves ordentlig og med en høj standard, er ikke blot tomme ord hos Raaby & Rosendal. ”Vi er fuldstændig overbeviste om, at det er vores kompromisløse løsninger hos kunderne, der gør at vi har den sunde virksomhed vi har i dag.” forklarer Bjarne Andersen.

Det var netop det kvalitetsbevidste og professionelle arbejdsmiljø hos Raaby & Rosendal, der gjorde at Krogsøe El sagde ja til et opkøb. Jesper Pedersen, der er ejer af Krogsøe El fortæller: ”Bjarne og jeg har kendt hinanden gennem mange år og ved derfor hvad vi hver især står for. Så efter længere tids samarbejde mellem vores firmaer, gav det ikke rigtig anden mening end at styrke samarbejdet ved et opkøb”.

Skal styrke hinanden

”Når vi går ind og opkøber Krogsøe El er det forretningsmæssige perspektiv naturligvis at udvide vores kundekreds. Vi har et ønske om at være mere til stede i Randers området og med Krogsøe El’s historie og tillid, får vi ikke bedre mulighed.” siger Bjarne Andersen.

Selvom Raaby og Rosendal nu overtager styringen, betyder det ikke at Jesper Pedersen får en plads på sidelinjen. Han bliver ansat som en del af vores lederteam. Som Bjarne Andersen siger: ”Det ville være tåbeligt ikke at inkludere Jesper Pedersen med hans erfaring hos kunderne. Vi skal forholde os ydmyge til den tillid Krogsøe El har fået opbygget i lokalområdet gennem mange års solidt arbejde. Vi skal lære af det, og vi skal bibeholde de værdier som de har været kendte for”.

Hos Krogsøe El glæder man sig til det næste kapitel. ”Raaby & Rosendal har gjort mange ting rigtigt for at have det brand i har i dag. De kommer med en kæmpe rygsæk af ekspertise som jeg glæder mig til at blive en del af og hvor jeg kan byde ind med min erfaring” siger Jesper Pedersen.

CC-Cars får ny ledelses- og ejerstruktur

Christian Jensen (t.v.) stopper som direktør for CC-Cars, men fortsætter i bestyrelsen. Kristian Grünhut Liborius (t.h.) bliver ny direktør.

Stifter Christian Jensen har valgt at give stafetten videre

Det er 18 år siden, at Christian Jensen etablerede CC-Cars i Ans, som siden har udviklet sig til at blive ikke bare Skandinaviens største forhandler af klassiske biler, men også en betydelig spiller på det europæiske marked. Men nu har stifteren valgt at træde et skridt tilbage.

”CC-Cars er virkelig godt kørende,” siger Christian Jensen. ”Jeg har gang i mange andre projekter ved siden af klassikerforretningen, som også kræver meget af min tid, så derfor er det passende, at jeg bliver frigjort for nogle af mine arbejdsopgaver i bilhuset i Ans.”

”For tre år siden udvidede vi med en afdeling i Odense, som Kristian Grünhut Liborius er daglig leder og medejer af. Han har virkelig fået drevet den fynske afdeling frem til succes, og jeg er glad for at videregive den samlede ledelse for CC-Cars til ham.”

”Jeg købte min første klassiske bil af Christian Jensen tilbage i 2016,” siger Kristian Grünhut Liborius. Dette blev startskuddet til det nuværende samarbejde. ”Vi har samme passion for klassiske biler og samme forretningsfilosofi, så da jeg foreslog at udvide med en afdeling i Odense, var Christian Jensen med på ideen. ”

I 2017 blev den fynske afdeling etableret med Kristian Grünhut Liborius som direktør. Nu får han samme rolle for bilhuset i Ans.

”Selv om jeg nu stopper som direktør, er jeg fortsat en aktiv del af CC-Cars,” siger Christian Jensen. ”Jeg er stadig med i ejerkredsen samt bestyrelsen, hvor jeg vil arbejde for vores videre udvikling. Og selvfølgelig vil jeg fortsat have min gang i bilhuset – men ikke hver dag – ligesom jeg selvfølgelig stadigvæk vil varetage kontakten til nogen af CC-Cars’ faste og mangeårige kunder.”

”Jeg kommer fortsat til at have base i Odense, men jeg vil selvfølgelig ofte være at finde i Ans,” siger Kristian Grünhut Liborius, som også er blevet medejer i CC-Cars.

”Jeg har været i gamet i fire år, og jeg har haft en fantastisk læremester i Christian Jensen, som har introduceret mig til handlen med klassiske biler.  Det er vigtigt for mig, at CC-Cars bliver kørt videre i samme ånd. Der bliver således ikke tale om en revolution af firmaet, men en videreudvikling.” siger Kristian Grünhut Liborius.

Ømosebær: ”Vi kan se, at der er fremtid i det”

Næste generation på gården Ømosebær nær Kjellerup har givet Helle og Lars Madsen et nyt drive.

LOKALT | "Nu skal vi lave blåbær. Det er næsten det samme som at lave juletræer og næsten de samme maskiner,” meddelte Lars Madsen, da han for nogle år siden kom hjem fra en juletræsmesse.

Helt så enkelt var det ikke, men ideen blev til virkelighed, da flere års juletræsproduktion på gården i 2013 blev suppleret med 5.000 blåbærplanter.
Siden har Ømosebær udviklet sig til et sandt mekka af saftige bær i alle afskygninger. De 5.000 blåbærbuske er blevet til 25.000, og dertil kommer 15 hektar med solbær samt lange rækker jordbær, hindbær, brombær, ribs og stikkelsbær.

Som noget nyt har der også været kartofler og ærter på markerne i år.

“Det er en stor glæde for os, at de er gået ind i det på fuld tid. Det betyder, at vi har fået lidt mod på det igen. Det har givet os et nyt drive.”

Pluk-selv

I starten blev bærrene fortrinsvis solgt til supermarkeder, men med udgifter til plukning, pakning, opbevaring på køl og transport er det en dårlig forretning. Så tanken om at lægge om til pluk-selv var oplagt, fortæller Helle Madsen, som for fem år siden opsagde sit job som lærer for at arbejde på fuld tid i virksomheden.

”Vi laver stadig til supermarkeder, men flere og flere kommer og plukker selv. Og det går den rigtige vej. Det kan godt være lidt udfor­drende at få folk til at finde herud. Men når først de kommer, så vender mange af dem tilbage.”

Ømosebær har indrettet en gårdbutik med salg af blandt andet hjemmelavet marme­lade, saft og sirup samt andre produkter, der er baseret på bær.

Det er også her, man henvender sig, før inden turen går ud til rækkerne, og det er her, der afregnes. Samtidig er der mulighed nyde en kop kaffe og et stykke kage.

­Gæsterne er også velkomne til at medbringe madkurv, for Ømosebær vil rigtig gerne være et yndet udflugtsmål for hele familien. Der er sat borde og bænke op, og for nylig er der etableret en legeplads. Og der er flere ideer på vej, ikke mindst fra næste generation.

Næste generation

De to ældste af Helle og Lars Madsens tre børn er nemlig med i virksomheden: Maja, som er uddannet cand. mag. i litteraturhistorie, og Mads, som er jordbrugsteknolog med gartneri som speciale.

”Det er en stor glæde for os, at de er gået ind i det på fuld tid. Det betyder, at vi har fået lidt mod på det igen. Det har givet os et nyt drive. Vi kan se, at der er fremtid i det, fortæller Helle Madsen.

”De kommer med en masse gode indspark både i forhold til juletræer og bær.”

Det er blandt andet de unges ide med en legeplads til børnene, og et andet nyt tiltag i år har været ”click and collect” med mulighed for at få friske bær eller grøntsager med hjem helt uden besvær. Man bestiller via hjemmesiden inden kl. 14, og et par timer senere kan varerne hentes i gårdbutikken.

”Vi udvikler ikke så meget i bærsorter mere, i stedet er vi optaget af, hvad der er at gøre her,” siger Helle Madsen, som også har andre at takke.
Arbejdet på gården kræver mange hjælpende hænder, og da ingen danskere viser inte­resse for jobbene, har Helle og Lars Madsen tyet til at ansætte udenlandsk arbejds­kraft.

Det er lykkedes at få samlet en stabil og trofast flok, som alle kommer fra Transsylvanien og som i sæsonen bor på en ejendom ved gården. ”Det er nogle fantastisk mennesker,” fastslår hun.

Pensionen må vente

Lige nu er man halvvejs i bærsæsonen: Den startede i juni med jordbær, og i resten af sæsonen kan der plukkes hindbær, blåbær og brombær. De sidste pluk-selv bær vejes af i gårdbutikken i efterårsferien.
Herefter skal der gang i arbej­det med juletræerne, som fortsat er gårdens hovedproduktion.

Produktionen star­tede i 1983, og det er snart 20 år siden, Lars Madsen, som også er uddannet lærer, besluttede sig for at blive jule­træsdyrker på fuld tid. Det har han ikke fortrudt, og selvom Helle Madsen har fået en del at holde styr på, er hun glad for, at hun lyttede til sin mand, da han kom hjem fra juletræsmessen med blåbær i øjnene.

Og i forhold til skoleeleverne har bærbuskene i hvert fald én fordel.
”De her buske står på række og tier stille,” siger Helle Madsen med et smil, og til­føjer, at de glæder sig til mange aktive år nu side om side med næste generation.

”Vi vil ikke bare sætte os ned. Det kommer vi aldrig til, vi er ikke i nærheden af pensions­alderen endnu!"

Grovvarecentret har alt til have, dyr og hobby

Det er gået stærkt med både grovvarer og hesteudstyr, siden Heidi og Allan Hansen købte Grovvarecentret på Håndværkervej i 2010.

ERHVERV | Private virksomheder, der vokser og ansætter folk, vil alle byer gerne have flere af. En af dem er Grovvarecentret Aps.

Det er et yngre ægtepar, der står bag Grovvarecentret, Heidi Juhl Hansen og Allan B. Hansen, og de vil gerne væksten:

–Siden 2016 har vi udvidet forretningen med to filialer, den ene i Silkeborg og den anden i Herning. De to opkøb er sket, fordi muligheden bød sig. Ikke fordi vi sådan går og identificere de mulige opkøbsemner, der er. Men når tilbuddene kommer, slår man til:

–Nu er vi i en fase, hvor vi har fået godt gang i begge filialer så de spiller godt sammen med vores hovedafdeling. Flere butikker betyder bedre købsaftaler og dermed lavere priser til kunderne. Så vi trækker lige vejret, men vi er åbne over for nye opkøb, hvis de viser sig, tilføjer Heidi Hansen, som glæder sig over den bankforbindelse, de har valgt. Et ganske lille pengeinstitut, der har fattet tillid til ægtefællerne og tror på deres forretningsideer, nemlig Folke­sparekassen i Silkeborg.

Godt arbejdsfællesskab

At ægteparret er endt som selvstændige grovvarehand­lende er også lidt af en tilfældighed. Heidi Hansen, der oprindeligt er tjeneruddannet fra Kongensbro Kro, er hesteinteresseret, og i 2008 åbnede hun sin egen webshop – Stald-Direkte.dk – og det var afsættet til ejerskabet af den oprindelige grovvarevirksomhed, MKG, som var ejet af Preben Kristoffersen. Heidi Hansen fortæller:

–Vi handlede en del hos Preben, fordi vi har et fritidslandbrug ved Frausing, og tilbage i 2010 havde vi både markbrug, kødkvæg, heste og hunde. Så han kendte os og spurgte en dag, om vi ville købe hans forretning. Det måtte vi jo lige overveje, men egentlig ikke ret længe. Vi tog springet, og det har vi bestemt ikke fortrudt.

Allan Hansen, der er uddannet rørsmed, var i 2010 ansat i et godt job i Arlas tekniske afdeling i Rødkærsbro, men begge ægtefæller var parate til det mere risikobetonede liv som selvstændige erhvervsdrivende. De har udviklet et godt arbejdsfællesskab om driften af virksomheden. Alle større beslutninger træffes i fællesskab, og i det daglige er der en overordnet arbejds­deling: Heidi Hansen har ansvaret for salg og kunder. Allan Hansen tager sig af ind­køb og forhandlinger med leverandører.

Konkurrence

Grovvarebranchen, der er præget af stordrift og høj koncentration, kan ellers godt virke afskrækkende – men de store spillere har i realiteten skabt bedre plads til forretninger som Grovvarecentret, mener Allan Hansen. Han forklarer:

–Der er et stort og voksende marked blandt private hus- og haveejere og folk, der ejer fritids- og deltidslandbrug. Dette marked dyrker Dansk Agro, DLG og de andre grovvaremastodonter ikke særlig intensivt. DLGs kæde, Land & Fritid, er dog en direkte konkurrent til os, og der findes også andre mindre grovvareforretninger, som os selv. Men der er kunder nok til, at vi alle kan være her. Og vi har skam fortsat en stor omsætning med de professionelle landmænd.

Skarpere profil på vej

Heidi og Allan Hansen har planer om at gøre lidt mere væsen af Grovvarecentret i de kommende år. For de har indtryk af, at det langt fra er alle, der ved, hvad man egent­lig kan købe i forretningen. Heidi Hansen:

–Vi har rigtig mange varer, som folk ofte tager langt væk for at købe. Eksempelvis har vi alt foder til hunden, katten, hønsene og hestene plus det udstyr, der hører sig til. Så er der haven: Vi har muld, spagnum, gødning, kalk og haveredskaber – alt det man har brug for som haveejer. Og endelig vil jeg nævne brændsel. Hos os kan man købe træpil­ler og træbriketter til fyret og brændeovnen.

Heidi Hansen opfordrer derfor folk til at kigge ind til Grovvarecenteret, så flere får at se, hvad man egentlig kan købe. Man kan også hand­le med Grovvarecentret via nettet. Det gælder både hesteudstyr hos Stald-Direkte.dk og Grovvarecentrets egen hjemmeside.

Firma opfylder drømme om vinkældre i hele verden

ERHVERV | Vintagekeeping laver vinkældre i alle kvaliteter og priser. Vintagekeeping er ejet af lokale Jan Sørensen, og er nordens største producent inden for vinkældre. Vintagekeeping har i gennem snart 20 år solgt vinkældre overalt, både fra den lokale kro til kendte restauranter i London og Stockholm.

Et projekt for firmaet starter ofte med et besøg hos kunden, hvor ønskerne afstemmes, og dernæst tegnes løsningen. Så skal der vælges design og materialer, hvorefter tingene produceres og samles, og det hele slutter med montage hos kunden.

Starter med 3D modeller

Alle større vinkældre, der bliver lavet hos Vintagekeeping bliver først tegnet på compu­teren i et 3D-program

Hos Vintagekeeping er der mange muligheder for en perfekt vinkælder. Man kan få en af de erfarne konsulenter på besøg i sit hjem eller restaurant, for at få lavet en tegning over kælderen. Kunderne kan også komme forbi og få inspiration hos Vintagekeeping, hvor de har et stort og imponerende showroom.

Efter du har fundet din vinkælder kan du sammen med firmaets egen 3D-designer Jacob Rasmussen få lavet en komplet 3D model af kæld­eren.

”For 3 år siden blev jeg færdig med min bygningskonstruktør uddannelse. Efter et praktikforløb hos et andet firma, fik jeg tilbudt jobbet her hos Vintagekeeping. Jeg har nu arbejdet her i over 3 år, og det har jeg ikke fortrudt.
Ar­bejdsmiljøet her er rigtig godt og mine kolleger er nog­le rigtig dejlige mennesker. 3D-arbejdet sammen med kund­­erne er det bedste ved job­bet, fordi man får deres mening og så kan vi også lave den bedste løsning,” fortæller Jacob Rasmussen, bygnings­konstruktør hos Vintagekeeping.

Mange muligheder

Hos Vintagekeeping kan man få en vinkælder lige ef­ter egne ønsker. Man kan få et vinskab der kan rumme 7 flasker vin eller en stor high tech vinkælder i glas og alu­minium, der er styret af et avanceret computersystem med plads til nærmest det antal flasker man ønsker.

”Man kan købe en ”færdig pakke” hvor alt er lavet på forhånd eller du kan designe din egen løsning helt fra bunden. Hos Vintagekeeping er det kun fantasien der sætter grænser. En vinkælder behøver ikke at være nede i en kælder, det kan også være et rum i køkkenet eller i stuen. Det er meget populært med en vinkælder, som man kan sidde og kigge på, mens man sidder og spiser.

De mange muligheder har givet os flere kunder gennem årene. Vi tror på at vores fleksible løsninger tiltrækker kunder til lige netop os”, fortæller indehaver Jan Sørensen. Man mærker virkelig at medarbejderne hos Vintagekeeping brænder for projekterne og løsningerne for kunderne.

Webshop

Udover at Vintagekeeping lav-er vinkældre til privatpersoner, restauranter og hoteller, har de også en webshop med salg til – ja nærmest hvem som helst.

”Vi har lavet webshoppen for, at alle har en mulighed for at få et godt sted at opbevare sin vin. I starten havde vi kun de fulde kælderløsninger, men så en dag besluttede vi os for at lave en webshop. Det har vi ikke fortrudt, det går nemlig rigtig godt.”, beretter Tina Frost Lindgaard, som er økonomichef hos Vintagekeeping og samtidig ansvarlig for webshoppen. Dagligt modtages mange ordrer, primært fra Danmark, men der sendes også pakker til forskellige sted­er i Europa hver eneste uge. Mest de skandinaviske lande.

Vintagekeepings webshop har et bredt sortiment på mere end 500 forskellige produkter. Der sælges alt fra champagnesabler og korkprop stole til store tønder og regulære vinskabe. Vintagekeeping har som alle andre butikker rigtig travlt op til forskellige højtider og mærkedage.

”Vores webshop er ikke specielt sæsonbaseret. Men vi kan tydeligt mærke yderligere travlhed når det bliver tid for studenterfester eller op til Fars Dag og Påske. Men den helt store højsæson er julen. Her får vi rigtig mange bestillinger hver dag,” fortæller Tina Frost Lindgaard.

Op til jul sidste år ekspederede Vintagekeeping mere end 500 ordrer.

Historien bag Vintagekeeping

Jan Sørensen startede i 1993 et firma hvor han opkøbte vin og lavede julegaver til firmaer. I starten var dette bare en hobby da han havde et fuldtidsjob ved siden af. I 1995 kom der for alvor gang i salget, og på grund af pladsmangel købte Jan i 1998 et 1000 m² stort lager i Ans på Vintagekeepings nuværende adresse Vestre Langgade.

I 1998 stiftede han TSVinnovation og gik på fuld tid med projektet. I 2008 blev vinimportdelen solgt til med­arbejderen Anni Vestergaard, som flyttede det til Bjerringbro hvor det lå indtil for et par år siden, inden en flytning til Horsens, hvor det drives fra i dag. Umiddelbart efter salget, fokuserede Jan udelukkende på Vintagekeeping.

”Kendskabet til os har bredt sig gennem årene, og vi får rigtig mange spændende henvendelser fra hele verden. Den seneste måned har vi bl.a. hørt fra nye kunder i New York, Gibraltar, Dubai og Schweiz. Så vi kommer bestemt ikke til at kede os i fremtiden.” slutter Jan Sørensen.