Definition af SMV

- Detaljer og facts om små og mellemstore virksomheder i Danmark

SMV’er i Danmark har stor indflydelse på vores samle økonomi. Det gælder også i EU. Derfor er der ofte rettet meget opmærksomhed på de små og mellemstore virksomheder fra både regeringen og EU. Det gælder alt fra støtte, revision, lovgivning og regnskab. 

Vi har tidligere skrevet om EU, SMV og digitalisering. Artiklen her går yderligere i dybden med de forskellige aspekter og parametre der er værd at vide noget om, når vi snakker SMV’er.

Indholdsfortegelse:

1. SMV økonomi og regnskab2. SMV støtte og revision3. EU og SMV4. Lovgivning og SMV5. SMV og virksomhedsskatteordningen (VSO)

SMV økonomi og regnskab

Man kan måske som udenforstående undre sig over, hvorfor der overhovedet er behov for at definere størrelsen på virksomheder og herunder SMV. Men går man først i dybden med det er der adskillige årsager til hvorfor det er nødvendigt.

En af årsagerne skal findes i den økonomiske del. Der er nemlig forskellige krav til hvor omfattende en virksomheds regnskab skal være i henhold til årsregnskabsloven. 

I årsregnskabsloven er der 4 regnskabsklasser og de er inddelt efter størrelse i A, B, C og D, hvor der er færrest krav til regnskabsklasse A og flest krab til regnskabsklasse D.
A er derfor også den regnskabsklasse der definerer de mindste virksomheder med 0-10 ansatte. Virksomhederne i den kategori bliver oftest kaldt mikrovirksomheder. Deres økonomi er ganske naturlig mindre i skala og derfor også mindre omfattende.

Bevæger vi os over i regnskabsklasse B finder vi virksomheder med 50 ansatte eller derunder. Virksomheder med 250 ansatte eller derunder hører til i regnskabsklasse C og endeligt finder vi de helt store virksomheder med 250+ ansatte i regnskabsklasse B.

Hvor en virksomhed befinder sig, spiller derfor en afgørende rolle for hvordan det samlede regnskab skal se afleveres. Langt de fleste SMV befinder sig i regnskabsklasse B og deres økonomi er dermed også derefter.

SMV støtte og revision

SMV virksomheder udgør langt størstedelen af det danske erhvervsliv såvel som det europæiske. De skaber masser af arbejdspladser og udgør dermed et vigtigt bidrag til den samlede økonomi. Naturligt nok har både staten og EU derfor stor interesse i at så mange SMV’er som muligt klarer sig godt.

Men konkurrencen er hård, og mange SMV må dreje nøglen om for tidligt, fordi de ikke kan konkurrere med de helt store kæder og brands. Priserne på de varer som de store virksomheder sælger, er ofte så lave at SMV virksomheder ikke kan følge med.

Derfor findes der også et hav af støtteordninger og muligheder for rådgivning til SMV virksomheder, der skal hjælpe med at overleve især i de første år der typisk er ”make or break”.

Her kommer vigtigheden af revisorer ind i billedet. Revisorer er nemlig mere end bare grå talknusere. De kan bruges til økonomiske rådgivning og herunder også hvordan og hvor meget støtte man som SMV kan få. Flere undersøgelser viser sågar, at de SMV’er der samarbejder med deres revisorer, har større succes.

Så selvom det koster penge at hyre SMV revision, kan det i sidste ende være en afgørende investering. Vælger virksomheden at være omfattet af virksomhedsskatteordningen, er der yderligere god grund til at få hjælp til revision. Mere om det længere nede i artiklen.

EU og SMV

I forlængelse af ovenstående afsnit om EU og støtte skal vi her dykke lidt mere ned i hvordan EU og SMV hænger sammen på flere punkter. Som tidligere nævnt er den helt store faktor naturligvis det økonomiske bidrag som SMV’er i hele Europa genererer.

SMV udgør 99% af alle virksomheder i EU, så det er en betydelig portion og EU’s konkurrenceevne er på den måde direkte forbundet med hvor godt de små og mellemstore virksomheder klarer sig. De mange støtteordninger er derfor sat i søen for at styrke SMV’er både i deres virksomhedsforståelse og selvfølgelig også økonomisk.

Blandt de mange støtteordninger findes bl.a. ”Small Business Act” der det sidste årti har hjulpet adskillige små og mellemstore virksomheder med at skabe en bedre forretning. Corona affødte yderligere støtteordninger fra EU. Med disse er det muligt for virksomheder at søge hjælp i form af økonomisk tilskud, offentlige lån, skatteudsættelser og forskning relateret til Corona.

Lovgivning og SMV

Som ejer af en SMV, er der som så meget andet en masse love og regler der gør sig gældende. Regeringen og folketinget har løbende disse love til debat og de bliver jævnligt revurderet og ændret. Som regel til gavn for de mange små og mellemstore virksomheder derude.

I foråret havde Covid-19 endnu engang en hovedrolle i forhold til SMV. Her kunne finansminister Nicolai Wammen præsentere regeringens initiativ til en låneordning, der havde til formål at hjælpe SMV’er gennem den sandsynlige krise som Covid-19 formentlig ville sætte mange virksomhedsejere i. Man formodede at mange SMV’er ville have svært ved at tage lån i banken, og stillede derfor denne låneordning til rådighed i stedet.
Lånet var baseret på seneste momsindbetaling, og var rentefrit. Lånets tilbagebetalingsdato blev sat til 1. april 2021.

Et andet eksempel på justeringer i lovgivning fra regeringens side, var tilbage i 2019 hvor verden endnu ikke var plaget af Covid-19. Regeringen og folketinget fremlagde 202 nye erhvervsrettede love og regler. F.eks. blev beløbet for kontantbetaling sænket til maks. 8000 kr. Dette for at komme sort arbejde til livs. Mange SMV’er havde nok gerne set dette beløb endnu lavere.

En anden efterspurgt ændring i lovgivningen kom i form af fjernelsen af et noget udskældt affaldsgebyr, der især kunne mærkes hos de helt små SMV’er. Som ejer af en SMV, er det altid muligt at gå ind på https://indberet.virk.dk/nye-regler og holde sig opdateret på kommende regler, der eventuelt kan påvirke den daglige gang i den pågældende virksomhed.

SMV og virksomheds skatteordningen (VSO)

Virksomhedsskatteordningen, forkortet VSO, er en ordning der er populær blandt SMV’er, herunder enkeltmandsvirksomheder eller personligt ejede virksomheder. Selvom det måske ikke på ydersiden kan ses, er der forskelle på hvorvidt en SMV er i størrelsen enkeltmandsvirksomhed eller personligt ejet virksomhed. Læs mere om forskellene her
Fælles for begge gælder at der kun er en ejer, der træffer alle beslutninger. Ligeledes hæfter ejeren personligt med egen formue og der er ingen kapitalkrav.

De to ejerformer har dog en rigtig god mulighed i at tilvælge virksomhedsskatteordningen. Virksomhedsskatteordningen gør at virksomhedens overskud (indtægter minus omkostninger) ikke længere beskattes som indkomstskat. Når overskuddet beskattes som indkomstskat, kan man ikke skelne mellem overskud og indkomst og dermed beskattes det opsparede overskud som indkomstskat.

Hvis du som enkeltmandsvirksomhed eller personligt ejet virksomhed vælger at blive omfattet af virksomhedsskatteordningen, skal privatøkonomi og virksomhedsøkonomi opdeles i årsregnskabet, så man på den måde kan skelne mellem hvordan de to skal beskattes.

Med VSO skal virksomhedsejeren betale fuld skat af en del af overskuddet der hæves til privatforbrug. Det resterende bliver en del af virksomhedens opsparing, men beskattes kun med 22%.

En af de få ulemper der er ved VSO er dog at der er mere arbejde i det for ejeren af virksomheden. I langt de fleste tilfælde kan det være en god ide at hyre en revisor til at hjælpe med årsregnskabet, når virksomheden er omfattet af VSO.

Giv os et kald

Tag kontakt til os allerede i dag, hvis du gerne vil have kvalitetsindhold om din virksomhed online.
Kontakt
[toc]
Vil du have besøg af SMVnyt.dk i din virksomhed?
Så læs meget om, hvordan vi kan få arrangeret det, her.

Kontakt

mail@smvnyt.dk

Adresse:
Søndermarksgade 13b
8643 Ans By