Værd at vide som SMV

31. august 2022

Som en virksomhed der er ved at finde sin plads i markedet, er det vigtigt at bruge sine penge fornuftigt. Det er det naturligvis for alle virksomheder, men mindre budgetter giver naturligvis mindre plads til at træde forkert. Virksomheder i vækst vil desuden opleve at vækst ikke kun er sjov og ballade, og der oftest fører mange nye udgifter med, ved at vækste.

Flere arbejdsopgaver betyder flere ansatte, hvilket betyder flere udgifter til løn. I takt med at en virksomhed vokser vil udgifter til personale også stige. Julefrokosten bliver dyrere, der skal måske flyttes lokale, og der skal laves nye arbejdsstationer. Derfor kan det være en god investering at bruge noget tid på at sætte sig ind i hvilken hjælp du kan få fra din lokale erhvervsservice. Du kan læse mere om økonomi, regnskab, støtte og revision her på smvnyt.dk.

Faglig sparring og økonomisk støtte fra din kommune

Erhvervsservice er støtte til mindre virksomheder og iværksættere. Denne støtte kan variere meget, men der er hjælp at hente i alle kommuner. Som iværksætter er det ofte vejledning, kurser, foredrag og workshops som erhvervsservice giver adgang til.

Der findes dog også programmer der giver økonomisk støtte. Det gælder både til iværksættere og mindre virksomheder. Igen varierer det fra kommune til kommune hvad man kan få hjælp til. Økonomisk støtte kan komme fra crowdfunding, fonde og legater og inkubatorer.

Økonomisk støtte kommer også i mange forskellige afskygninger. Nogle programmer ønsker at støtte mindre digitale virksomheder med vækst, så de giver legater til de der udvider. Andre belønner virksomheder for at ansætte personale der er nyuddannet. Det er derfor værd at holde sig opdateret på hvad den kommune du befinder dig i, kan tilbyde dig af hjælp.

Et sted der er vigtigt at have in mente når du udvider, er de arbejdsvilkår du tilbyder dit personale. Som iværksætter har du måske haft det fint så længe du har din bærbar. Men de fleste får altså mest ud af deres arbejdsdag på stationære arbejdsstationer, med ordentlige arbejdsforhold. Det betyder at der er en computer, der kan trække de opgaver den skal kunne, og en skærm eller to hvis nødvendigt. Desuden har personale ret til ordentlige arbejdsforhold.

En god arbejdsstation er særlig et sted du ikke vil spare på. Ikke nok med at det er et godt signal at sende til dine ansatte, så kræver nogle arbejdsopgaver også bare nogle bedre forhold end andre. Et godt eksempel er virksomhedens markedsføring, bl.a. på sociale medier. Mange vælger at ansætte studiemedarbejdere, der forventes at kunne filme, tage billeder, redigere og uploade. Men selv hvis den ansattes evner rækker til sådan en opgave, så vil deres arbejde blive bremset af dårlig software, langsomme computere og lignende.